
Andreas Mogensen overrasker: Her havde vi ikke regnet med at se ham

Andreas Mogensen er Danmarks første og eneste astronaut.
Når de fleste danskere tænker på ham, tænker de nok netop på en tur i rum og at være meget langt væk.
Men nu kommer astronauten altså helt hjem i danskernes stuer.
Han skal nemlig være meddommer på et helt nyt DR-program.
DR blænder op for et stort videnskabsshow kaldet "Forskerfesten 2025."
Her skal Andreas Mogensen, sammen med sine meddommere, professor i astrofysik Anja C. Andersen og forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund, finde den forsker i Danmark, der er bedst til at gøre sin ph.d.-forskning forståelig og levende.
- Jeg glæder mig til at opleve forskning formidlet på en spændende og lettilgængelig måde. Evnen til at formidle forskning til offentligheden er en vigtig del af enhver forskers arbejde, siger Andreas Mogensen i DR's pressemeddelelse.

Dommertrioen skal bestemt heller ikke være alene, for de får selskab af DR's garvede vært Ulla Essendrop, der lige nu er aktuel som vært til prinsesse Isabellas fødselsdag i København den 15. april.
"Forskerfesten 2025" vises på DR1 og DRTV fredag den 25. april klokken 20.00.