19. dec. 2024
Af Majken Munk

Anette Støvelbæk tog fusen på sin søn: Lue Støvelbæk vidste det slet ikke

Anette Støvelbæk og Lue Støvelbæk
Anette Støvelbæk og Lue Støvelbæk
Foto: Mikael Rieck
Anette Støvelbæk havde et es i ærmet, da hendes søn Lue Støvelbæk blev hædret for sine evner. Han anede intet om det.

Det er ikke altid nemt at holde noget hemmeligt, men det lykkedes for Anette Støvelbæk.

Hun tog nemlig fusen på sin søn Lue Støvelbæk, da blev hædret med et legat, da Skuespillerforeningen af 1879 inviterede til julestue.

For nede blandt de mange gæster sad en helt særlig gæst.

Lue Støvelbæks mormor Ulla, som jo altså også er Anette Støvelbæks mor. Hun kom sammen med Anette Støvelbæks bror.

Det var en god overraskelse, som Lue Støvelbæk ikke havde set komme.

- Det var sødt. Jeg vidste slet ikke, hun kom, men jeg tror, det var min mormor, der insisterede på, at det ville hun gerne. Hun havde hørt nys om det, selv om vi havde ringet forbi hinanden. Hun havde åbenbart fundet ud af det alligevel. Hun er meget, meget sød. Hende elsker jeg meget højt, fortalte han smilende til BILLED-BLADET.

Anette Støvelbæk var ganske tilfreds med, at overraskelsen forblev hemmelig.

Anette Støvelbæk med sin mor Ulla
Anette Støvelbæk med sin mor Ulla
Foto: Mikael Rieck

Glad var hun også for, at det kunne lade sig gøre, at hendes mor kunne deltage i julestuen.

- Min mor hørte om det og sagde, at hun rigtig gerne ville komme. Nu sidder hun i den kørestol, så det kan være svært at komme omkring, men min bror er fuldstændig fantastisk og går lange ture med hende, og så sagde han: ”At vi går da bare lige her forbi”. Og så er hun i øvrigt – som hun har været i mange år – støttemedlem af Skuespillerforeningen af 1879. Det er bare dejligt. Hun følger med i alle sine børnebørn på tætteste hold, fortalte Anette Støvelbæk til BILLED-BLADET.

Læs hele reportagen fra Skuespillerforeningens julestue i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Læs mere om: