Anna David har 25-års jubilæum: Jeg håber, at min far står blandt publikum
Anna David er i stor sorg over, at hendes far har fået konstateret kræft - og han er lige nu i gang med livsforlængende behandling.
I den triste tid er der dog lidt at fejre.
Næste år er det nemlig 25 år siden, at Anna David udkom med kæmpehittet ”Fuck dig”.
- Det er meget godt gået, at jeg kunne navigere i alt det, jeg stod i, da jeg var 20 år gammel. Det er jeg meget stolt af, siger Anna David, der får gnisten tilbage i øjnene, når hun fortæller om de ting, hun har opnået gennem sin mangeårige karriere.
Anna Davids 25-års jubilæum skal naturligvis fejres med en jubilæumskoncert den 6. juni, som er præcis den dag for 25 år siden, at man kunne gå ned i butikkerne og købe hendes plade.
Anna David har dog ét ønske om, at der er én helt særlig person, der skal stå blandt tilskuerne til koncerten.
– Min far vil rigtig gerne med til min jubilæumskoncert, fortæller Anna David med et håb i stemmen, der håber, at hendes far kan komme til den store fejring.