3. feb. 2025
Af Caroline Andersen

Anna og Mads fra Tillykke, I skal have trillinger: Fik hjælp fra kendte trillingeforældre før programmet

Trillingemoderen Anna fra DR-programmet "Tillykke, I skal have trillinger" med de tre trillinger, Ida, Rosa og Clara. 
Trillingemoderen Anna fra DR-programmet "Tillykke, I skal have trillinger" med de tre trillinger, Ida, Rosa og Clara.
Foto: Lars Horn
Anna og Mads fra "Tillykke, I skal have trillinger" er forældre til de enæggede trillingepiger Ida, Clara og Rosa.

Det var en stor overraskelse, da Anna og Mads fra "Tillykke, I skal have trillinger" fik nyheden om, at de skulle have trillinger.

Men hvordan forbereder man sig så på, at der er trillinger på vej?

Det kræver en god portion nordjysk ro i sjælen og en opgradering af alt, man ejer.

Det fortæller trillingemoderen i et interview med BILLED-BLADET.

– Vi talte børneværelser i det gamle hus, og der var kun to. Hvor mange børn var der plads til i bilen? Der var bestemt ikke plads til tre. Vi skulle have vendt hele vores hverdag på hovedet, erindrer Anna, der fik skiftet både hus og bil ud.

Parret havde svært ved at forberede sig på, hvordan det ville være at få trillinger. Derfor var DR-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger” den eneste måde, hvor de kunne få en smule hjælp.

– Vi så den første sæson af ”Tillykke, I skal have trillinger”, da jeg ventede trillingerne. Vi fik set, hvordan de andre par gjorde. Det endte faktisk med, at vi var nede og hente Ida og Martins (forældrepar til trillinger i første sæson af tv-programmet, red.) trillingebarnevogn, husker Anna, der også blev medlem af en trillingegruppe på Facebook, hvor trillingeforældre kan hjælpe og sparre med hinanden.

– Som førstegangsforældre er alting overvældende. Det kan man jo så gange med tre, siger Anna med et smil til BILLED-BLADET.

Mere om: