Anne Gadegaard overrasker med nyt job: Skal være pædagog på Grønland
Anne Gadegaard har været et kendt ansigt siden, at hun som 12-årig vandt MGP med sangen "Arabiens drøm.
Efterfølgende har Anne Gadegaard udgivet et hav af børnesange, der senere ledte vejen videre til en karriere som influencer.
I starten af året annoncerede Anne Gadegaard, at hun skulle flytte til Grønland med sin kæreste og parrets datter Fillipa, der er fem år gammel. Den lille familie skulle flytte til Grønland i to år, da Anne Gadegaards kæreste havde fået et job på Grønland.
Men nu, efter to uger på Grønland, har Anne Gadegaard også landet et nyt job.
Hun skal nemlig være pædagog på Grønland, hvor hun skal arbejde i en vuggestue.
Det skriver MGP-stjernen i et opslag på Instagram, hvor hun deler de gode nyheder med sine mere end 69.000 følgere.
Anne Gadegaard fortæller, at hun gerne ville have et job på Grønland af flere årsager. Parret ønsker nemlig at have mere luft i økonomien, da det er dyrt at opleve Grønland. Derudover vil Anne Gadegaard gerne have en hverdag med et fast job, hvor hun kan få sig et socialt netværk gennem arbejdet som vuggestuepædagog.
I opslaget skriver Anne Gadegaard, at hun har landet et job i den vuggestue, som hun allerhelst ville arbejde i.