6. dec. 2024
Af Caroline Andersen

Anne Hjernøe deler glædelig nyhed efter svær tid: Vender tilbage på tv

Anne Hjernøe
Anne Hjernøe
Foto: Søren Jul Lamberth
55-årige Anne Hjernøe har haft nogle skønne stunder med sin mangeårige kollega Anders Agger de seneste ti dage - og det bliver naturligvis vist på tv.

Anne Hjernøe måtte tage afsked med sin elskede ægtemand Jesper Folmer Jepsen den 25. oktober, hvor han sov stille ind efter en periode med sygdom.

Det har efterfølgende været en hård tid for Anne Hjernøe, der har skulle finde sit fodfæste i sin nye tilværelse uden ægtemanden.

Selvom Anne Hjernøe har været ramt af stor sorg, så har hun stadig passet sit arbejde.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at hun i de sidste ti dage har været i Bhutan for at lave to nye programmer sammen med kollegaen Anders Agger.

Anne Hjernøe skriver i opslaget, at det har været en gave at optage programmet, da hun har stiftet bekendtskab med nye kulturer og mennesker.

Tv-kokken tilføjer, at det også har været medicin for både hjerte og hjerne at rejse med det hold, der er med i produktionen.

Anne Hjernøe afslører, at de to nye programmer bliver sendt i 2025.

Du kan læse Anne Hjernøes opslag ved at klikke HER.

Mere om: