
Anne Hjernøe mistede sin store kærlighed: Han har vist flere tegn til familien efter sin død

Anne Hjernøe måtte sidste år sige farvel til sin elskede ægtemand Jens Folmer Jepsen, som hun havde dannet par med i over tre årtier.
Tiden efter Jens Folmer Jepsens død var dog ganske særlig.
For selvom Jens Folmer Jepsen havde taget sit sidste åndedrag, så havde han ikke forladt familien.
Det fortæller Anne Hjernøe i Kristelig Dagblad-podcasten ”Sørine og Livskraften”.
Hun fortæller nemlig, at hun mærkede hans tilstedeværelse, da hun kom hjem i parrets hus i Åbyhøj dagen efter hans død.
Anne Hjernøe spurgte ud i rummet, at hvis han var der, så skulle han give et tegn - og det var han.

For da hun kom ind i stuen, var lænestolen, han ofte sad i, væltet.
- Han var lige et smut forbi dagen efter, at han døde. Der var han lige et smut forbi vores hus, fortæller Anne Hjernøe, der også kunne fortælle, at hun senere på dagen oplevede et andet tegn fra sin afdøde mand.
Jens Folmer Jepsen har nemlig tidligere plantet nogle snebærbuske i parrets have. En gren fra den ene snebærbusk satte sig fast i vinduet på Anne Hjernøes bil, da hun skulle køre - og pludseligt eksploderede snebærrene i hele bilen.
- Hvor jeg bare havde det sådan, at vi har altså boet i det hus i over tredive år, og det er altså aldrig sket før, konstaterer Anne Hjernøe i podcasten, der er helt sikker på, at det var Jens Folmer Jepsen, der ville sende en lille hilsen.