Anne Louise Hassing og kæresten Christian: Sådan reagerede vores børn på forholdet
For en lille uge siden stod Anne Louise Hassing frem med sin nye kæreste Christian.
De har lært hinanden at kende igennem deres fælles omgangskreds.
På deres første date var kemien ikke til at tage fejl af, og siden har det så udviklet sig til, at de er blevet kæreste.
- Vi har været sammen et stykke tid. Det er meget dejligt, lød det fra Anne Louise Hassing, da BILLED-BLADET mødte det nye par til prisuddelingen Isbjørnen.
Udviklingen af forholdet har også betydet, at de har introduceret hinanden for deres børn. Anne Louise Hassing har sønnen Mingus på 17, mens Christian har to yngre børn.
Det er heldigvis gået helt gnidningsfrit.
- Der er lidt aldersforskel på vores børn. Mine børn er lidt yngre. Børnene har taget godt imod os, lød det fra Christian.
Parret afslørede også, at de ikke har planer om, at de skal holde jul sammen i år.