17. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Annette Heick eftersøger betydningsfuldt smykke

Annette Heick
Annettes Heick.
Foto: Jesper Sunesen
Annette Heick har mistet et smykke, der har en stor affektionsværdi for sangerinden.

De fleste har et smykkeskrin med betydningsfulde smykker, som har en stor affektionsværdi.

Det samme gælder for sangerinden Annette Heick, der holder utrolig meget af sit dagmarkors, som hun aldrig tager af.

Hun fik nemlig sit dagmarkors i dåbsgave af sin farmor og farfar, og der ligger derfor utrolig mange følelser i lige netop det smykke.

Annette Heick fik dog en ubehagelig overraskelse, da hun kom hjem fra en behandling tidligere i dag.

Der manglede hun nemlig sit elskede dagmarkors.

Det skriver Annette Heick i et opslag på Instagram, hvor hun efterlyser sit dagmarkors.

– Jeg tager det normalt aldrig af, men var til en behandling, hvor de tog det af og satte det på igen … bare ikke godt nok åbenbart. Nu er det væk …., skriver Annette Heick i et opslag på Instagram, hvor hun deler et billede af dagmarkorset, der hænger om halsen.

I opslaget er der mange følger, der har kommenteret tips og tricks til, hvordan Annette Heick kan finde sin halskæde igen – her opfordrer flere, at hun skal tjekke sin bil, sit undertøj eller tage tilbage til behandlingsstedet.

Du kan læse Annette Heicks opslag ved at klikke HER.

Læs mere om: