Annette Heick om krigen i Ukraine: Frygter det værste

Krigen i Ukraine er på alles læber i disse uger, hvor ingen ved, hvor længe den kommer til at stå på, og hvilke konsekvenser den vil få.

Annette Heick er en blandt mange, der følger tæt med, og hun håber fortsat på det bedste for ukrainerne og for resten af verden.

Tror på sammenholdet

Det fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte hende i forbindelse med fejringen af Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum. Den store dag blev indledt med en gudstjeneste, hvor præsten talte om blandt andet krigen i Ukraine.

- Jeg blev virkelig bevæget ovre i kirken, for det sammenhold og den relation og forbindelse, som jeg bilder mig ind, at alle på tværs af lande føler i øjeblikket, den var bare enormt stærk ovre i kirken. Jeg tror, at som verden er skruet sammen, så rækker menneskeligheden langt ud over religioner og landegrænser, fortalte hun.

Frygter atomkrig

Men samtidig lægger hun heller ikke skjul på den frygt, som hun og mange går rundt med i disse uger, hvor ingen aner, hvordan krigen kommer til at udvikle sig, og om Rusland for eksempel vil gøre brug af atomvåben.

- Men går i en underlig boble af fortvivlelse. Der er jo en underlig bevidsthed om den dødelighed, vi har. En underlig bevidsthed om, at det kan være slut om to sekunder. Det har næppe nogensinde, i hvert fald ikke i mit liv, været mere nærværende en nu. De første dage var jeg bange, men så bliver det hverdag, hvor man forliger sig med, at hvis det er sådan, det er, så går det hurtigt, og ingen kommer til at savne nogen eller noget, for alt vil være væk, hvis det sker. Det er voldsomt at stå og sige, men det er desværre sådan, det er, siger en alvorlig Annette Heick.

Skåner sønnerne

Også derhjemme taler hun om krigen i Ukraine med sin mand Jesper Vollmer og parrets to børn, Storm og Eliot, men hun prøver at skåne sønnerne fra det værste.

- De er udmærket klar over, hvad der foregår. Jeg husker selv, hvordan det var under den kolde krig, og det synes jeg ikke, de skal bære rundt på. Jeg spørger mere til, hvad de har snakket om i skolen. Vi ser også nyheder sammen, så de ved godt, hvad der foregår. Det er en mærkelig tid, vi lever. Hvis vi syntes, corona var vildt, så er verden da fuldstændig stået af nu.