Bagedyst-stjerne afslører detaljer om sit kommende bryllup
28-årige Liv Martine Hansen vandt ”Den store bagedyst” tilbage i 2015.
Og Bagedyst-stjernen har i den grad bryllup på hjernen for tiden.
Hun skal nemlig selv i gang med en ny bog om netop bryllupper, og d. 10. august i år siger hun det famøse ”ja” til kæresten Mads Niemann, 29.
- Jeg har to dygtige bryllupsplanlæggere på. Det skal holdes derhjemme på bondegården helt oppe i Nordjylland. Vi har en stor lade og vielsen er under et træ, fortalte Liv Martine glad.
Skal selv lave bryllupskagen
Liv havde endnu ikke sendt invitationerne ud, da BILLED-BLADET mødte hende til bogreceptionen på Ditte Julie Jensens ”Kageminder”.
Men hun regnede med, at der ville komme omkring 80-100 gæster.
Og deriblandt selvfølgelig nogle ”bagedystere”.
- Og jeg skal selv lave bryllupskagen, forsikrede hun.
”Vi skal have børn på et tidspunkt”
Parret havde også gjort sig tanker om børn.
- Men vi har lidt for travlt lige nu. Men vi skal have børn på et tidspunkt, sagde Liv.