Bedrag-stjernen designer bæredygtig tøjkollektion
Skuespillerinden Natalie Madueño spillede en af hovedrollerne i DR’s seerhit ”Bedrag”, hvor hun spillede sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas.
Nu har hun kastet sig ud i nye eventyr.
Sammen med tøjmærket Noa Noa har Natalie Madueño udviklet en ny og bæredygtig kollektion.
Natalie Madueño i bæredygtig kollektion
- Den har jeg faktisk selv lavet, fortalte Natalie Madueño om sin farverige kimono, da BILLED-BLADET spurgte ind til hendes flotte tøj på den røde løber til premieren på Netflix-serien ”The Rain”.
- Jeg har designet en bæredygtig kollektion for Noa Noa, uddybede den 30-årige skuespillerinde.
Hun fulgtes med skuespillerkollegaen Kenneth M. Christensen til premieren.
De to spiller hovedrollerne i den nye sæson af ”Den som dræber” og havde været på optagelser tidligere på dagen.
Natalie Madueño havde den flotte kimono på, da hun var til premieren på "The Rain" med kollegaen Kenneth M. Christensen.
Få et gensyn med alle de dygtige skuespillere fra "Bedrag" i galleriet herunder.