22. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Bjarne Henriksen overvejer deltagelse i Landmand søger kærlighed: Der er bare lige et problem…

Bjarne Henriksen
Bjarne Henriksen
Foto: Søren Jul Lamberth
Bjarne Henriksen er blevet lidt af en reality-darling i løbet af det seneste år, og han udelukker ikke en fremtid i "Landmand søger kærlighed".

Da Bjarne Henriksen i januar fyldte 66 år, fejrede han det til årets nok største kendisfest, nemlig Reality Awards, og det indikerer meget godt, at skuespilleren i en moden alder er gået i en ny retning med sit liv.

Det er nemlig ikke længere kun som skuespiller, man kan opleve ham på tv, for sidste år medvirkede han i ”Forræder”, og for tiden er han aktuel i ”Jaget vildt”.

Bjarne Henriksen er ikke afvisende over for, at der kan være mere på vej af den slags. Som han siger til Ritzau, er der plads til både flere Robert-priser og Reality Awards i fremtiden.

Og hvem ved – måske får vi ham også at se i ”Landmand søger kærlighed” en dag.

- Jeg tænker faktisk på at købe mig en lille gård og være med i ”Landmand søger kærlighed”, for jeg har hørt, at der kommer en bus fuld af kvinder, som man bare kan vælge imellem. Det er sgu da skidesmart, mand! … Men jeg er nok bare for doven til at købe en gård … konstaterer den altid sjove Bjarne Henriksen over for Ritzau.

Bjarne Henriksen og kæresten Anja Vang Kragh gik i 2022 fra hinanden efter 12 års samliv. Skuespilleren har to børn fra et tidligere forhold.

Til maj vender han tilbage i bedste sendetid. Bjarne Henriksen spiller nemlig med i den nye DR-serie "Andres folks penge".

Mere om: