
Blev hårdt ramt: Sara Maria Franch-Mærkedahl følte, at noget var galt

Sara Maria Franch-Mærkedahl har været åben om, at hun har lidt af angst, og for nylig vendte panikangsten tilbage for en kort stund.
Det fortæller hun om i et stort interview med magasinet Liebhaverboligen.

Sara Maria følte sig presset
- Jeg havde presset mig selv for hårdt og været ude og flyve syv gange på en måned. Min angst for at flyve er blevet meget bedre med terapi, men den er der stadig - så syv flyveture var for meget. Da jeg kom hjem fra den sidste tur, mærkede jeg en panikangst presse sig på, lyder det fra Sara Maria Franch-Mærkedahl, der i interviewet også fortæller, at hun pludselig følte, at hun fejlede alt muligt.
Heldigvis lykkedes det at stoppe panikangsten med de redskaber, Sara Maria har lært.
Og med rolig vejrtrækning og en nedlukning for negative tanker blev det hele bedre igen.
