21. sep. 2022
Af Stine Schou

Caroline Fleming har grund til at smile: Vildt hammerslag over kostbar effekt fra Valdemars Slot

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/untitled-1_71.jpg
Foto: Jesper Sunesen og Nordisk Film
Dagens højest vurderede nummer var en række tegninger og malerier af en norsk kunster. Samlingen blev solgt langt over vurderingen.

Et af dagens mest spændende hammerslag faldt kl. 15.07, da auktionarius Jesper Bruun Rasmussen lod hammeren falde på 1.700.000 kroner.

Det var prisen for de 18 illustrationer, som den norske kunstner Christian Krohg har begået i 1892. De var inden auktionen vurderet til mellem 800.000 og 1 million kroner.

Kunstneren har lavet illustrationerne til Henrik Ibsens berømte digt “Terje Vigen”, der handler om manden af samme navn. Digtet er på 43 vers, foregår under Napoleonskrigene og handler om sømanden, der ror til Skagen fra Norge for at skaffe mad til sin hustru og deres datter.

Men på vejen bliver han taget til fange af englænderne og kommer først ud af krigsfangenskabet efter fem år.Henrik Ibsen havde selv boet i Grimstad i det sydlige Norge, og han kendte flere sømænd, som kan have fortalt historien.

Den dag i dag ved ingen, om historien om Terje Vigen er baseret på en eller flere sande begivenheder. Vurderingen lød på 800.000-1.000.000.De kostbare illustrationer har prydet væggen på den røde gang på Valdemars Slot og er en blanding af blyantstegninger på papir og oliemalerier.

https://imgix.billedbladet.dk/roed_gang_1.jpg
Den røde gang på Valdemars Slot.
Foto: Nordisk Film

Vinderbuddet kom fra en køber over telefonen.

Effekterne på auktionen tilhører Caroline Flemings søn, Alexander Fleming, 18. Han arvede indboet på Valdemars Slot efter sin morfar, lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff.

Læs mere om: