Caspar Phillipson sprang ud i et nyt eventyr med sønnen Silas: Nu er han i tvivl, om det fortsætter
Caspar Phillipson har haft travlt i slutningen af 2022.
Ikke nok med at præsterede at vinde ”Vild med dans”, kastede han sig ud i en tilværelse som musiker.
Han spillede en række julekoncerter, og ved sin side havde han sin 25-årige søn Silas, der til sommer er uddannet klassisk pianist.
I det nye år håber Caspar Phillipson på, at det kan fortsætte.
- Det er helt sikkert noget, der fortsætter! Det gik simpelthen så godt, og det var så dejligt. Jeg var personligt glad, og det er jo dejligt at gøre ting, der gør én glad, fortæller Caspar Phillipson til BILLED-BLADET, der møder ham og hustruen Marianne til premieren på ”Babylon”.
Den dygtige skuespiller, der også selv spiller klaver, har dog ikke lige talt med sin søn Silas om det endnu.
- Ja, ja, ja. Jeg siger ”ja, ja, ja”. Det er typisk far-agtigt. Han sagde ja den her gang. Jeg tror, han synes, det var sjovt, og jeg håber, han vil være med fremover også, fortæller han og slår en stor latter op.
Til sommer vil sønnen Silas sin kandidat som klassisk pianist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.