3. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Casper Christensen blev inviteret af kong Frederik: Derfor måtte han afslå

Kong Frederik og Casper Christensen.
Kong Frederik og Casper Christensen.
Foto: Martin Høien, Indsat foto: Hanne Juul
Casper Christensen fik en særlig invitation af kong Frederik, men komikeren var nødt til at sige nej.

Mange danskere vil formentlig blive beæret, hvis de får en invitation til en kongelig begivenhed - og de fleste vil nok også sige ja tak til en mulighed for at møde kong Frederik.

Den mulighed fik komikeren Casper Christensen også - men han valgte at afslå tilbuddet.

Det afslører han i podcasten "Casper ringer til Frank", hvor Casper Christensen og Frank Hvam taler med hinanden.

Her fortæller han, at han er blevet inviteret til at deltage i en jagt i selskab med kong Frederik.

Komikeren afslog som nævnt invitationen, men det er ikke, fordi han har noget imod hverken kongen eller kongehuset.

Det skriver Her&Nu.

- Jeg har jo ikke jagttegn, så jeg har jo måttet melde afbud, fortæller han og forklarer:

- Jeg har ikke sagt ja. Jeg har ikke meldt afbud, jeg har sagt nej tak. Og så må jeg også indrømme, at der er en lille spirende frygt i mig. Jeg er jo kommet til at sige noget om kongen, så om det simpelthen var, at jeg skulle likvideres under denne her rensdyrjagt, siger han med et glimt i øjet og griner.

Casper Christensen missede dermed muligheden for at tilbringe noget tid med kong Frederik, hvilket må ærgre komikeren, som i podcasten fortæller, at han er stor fan af kongen.

Læs mere om: