Cecilie Hother i dyb sorg: Takker for den store støtte
Cecilie Hother og kæresten Thomas Honoré er i dyb sorg efter de lørdag d. 2. marts mistede deres ufødte barn.
Cecilie Hother: Ord har mistet betydning
Parret har derfor gennem den sidste tid modtaget en masse støtte, kærlighed og blomster. Og det takker Cecilie nu for på sin Instagram med et billede af de mange buketter efterfulgt af ord, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere.
- ”Her i tiden efter vi har mistet vores søn, har ord mistet sin betydning for mig. Ord virker tomme og hule og giver meget lidt mening. Der er dog et ord som stadig står stærkt, og det er; “Tak”. “Tak” i ordets fuldeste betydning; kærlighed og taknemmelighed. Tak for alt støtten. For de uendelig mange smukke blomster og rørende kort.
- For kærligheden som er blevet sendt vores vej. For de mange beskeder og opringninger, der er kommet dag efter dag,- også selv om jeg ikke har haft overskuddet til at kunnet svare. For alle de søde mails og breve, som jeg først nu lige så stille er begyndt at læse. TAK - Ingen nævnt, ingen glemt. Venner, familie, veninder, fremmede, kollegaer, samarbejdspartnere, insta-følgere, Fb-venner - alle - TAK!!!”
Cecilie og Thomas har sammen datteren Ellinor på to og et halvt år, mens Thomas er far til sønnerne Tobias, 19, og Jeppe, 21.