24. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Cecilie og Kristoffer fra Boligkøb i blinde måtte pludseligt spæde til med ekstra penge

Cecilie og Kristoffer.
Cecilie og Kristoffer.
Foto: Viaplay Group
Cecilie og Kristoffer fra Viby havde mange drømme om deres fremtidige hjem, men et for lille boligbudget gjorde det næsten umuligt for eksperterne.

Cecilie og Kristoffer, og deres søn Lauritz, ville gerne bo i Hørning i et moderne hus med plads til deres familie. Men med et budget på 3,1 millioner kroner, så kunne eksperterne i programmet ikke nå langt.

Eksperterne havde fundet drømmehuset med den ideelle placering til parret – men Cecilie og Kristoffer var dog ikke just imponeret, da de så deres hus første gang.

Særligt husets røde badeværelse skræmte parret væk, og det gamle 90'er køkken i huset faldt heller ikke i parrets smag.

Prisen på huset var høj i forhold til parrets budget, så de vidste, at der næppe kunne være meget plads i budgettet til indretning og renovering.

Så midt i boligrenoveringen tog parret en drastisk beslutning – de ringede til programmets arkitekt, Mads, for at fortælle, at de nu var villige til at bruge af deres opsparing.

På den måde kunne de komme tættere på det hjem, som de altid havde drømt om.

– Vi har fundet nogle flere penge, som Mads godt kan bruge, hvis han finder det nødvendigt. Hvis det kan åbne op for en mulighed, der hedder et nyt badeværelse, som ikke var mulighed før, fortæller Kristoffer i programmet.

Parret havde fundet 150.000 kr. ekstra i deres budget, som var en kæmpe hjælp for eksperterne.

Du kan se, hvordan huset i Hørning endte med at se ud efter eksperternes renovering i "Boligkøb i blinde", som du kan på Viaplay allerede nu eller kl. 21.00 på TV3.

Læs mere om: