3. okt. 2024
Af Caroline Andersen

Cengiz Mads Salvarli kaster sig ud i nyt forretningseventyr: Jeg glæder mig for sindssygt

Cengiz og Geggo Salvarli med børnene Alba og Sia
Cengiz og Geggo Salvarli med børnene Alba og Sia
Foto: Viaplay Group
Cengiz Mads Salvarli fra "Familien fra Bryggen" har kastet sig over et nyt og anderledes forretningseventyr.

Der er ingen tvivl om, at "Familien fra Bryggen"-stjernen Cengiz Mads Salvarli har travlt.

Han har nemlig haft fuld gang i optagelserne til et nyt tv-program og renoveringen af familiens hus på Amager.

Men det er ikke det eneste.

Cengiz Mads Salvarli har nemlig også kastet sig ud et nyt og anderledes forretningseventyr.

Det skriver han i et opslag på Instagram, hvor han annoncerer nyheden.

"Familien fra Bryggen"-stjernen har nemlig åbnet en forretning, hvor han fjerner tatoveringer.

- Jeg kan med stolthed og ære fortælle at jeg meget snart er klar til at åbne dørene til CS Removal på Amager - jeg er nemlig blevet certificeret laser-behandler, og jeg har købt en helt vanvittigt god maskine, kørt en masse modeller, bygget min forretning, og meget snart åbner bookingen, skriver han i et opslag, hvor han har delt et billede af Geggo, der allerede har sat sig til rette i stolen, hvor hun får fjernet en tatovering.

Læs mere om: