Christian Kjær og Susan Astani inviterer til overdådig fejring: Og alle er inviteret
I slutningen af april runder Christian Kjær et nyt, skarpt hjørne, når han træder ind i sit 80. leveår.
Det skal naturligvis fejres på helt særlig måde.
På Instagram har hans kone, Susan Astani-Kjær, nemlig sendt en indbydelse ud til alle, der kender Christian Kjær personligt – på den ene eller anden måde – og inviteret til stor reception på Sophienlyst Slot i Nørre Aaby på Fyn.
Og invitationen er ganske bogstaveligt til alle, der har en eller anden form for personlig relation.
I opslaget skriver Susan nemlig, at alle lige fra gamle klassekammerater, klapper til jagterne og gamle kærester er velkomne til at kigge forbi receptionen, der finder sted fredag den 21. april fra 17.30 til 19.30.
Hun ser dog gerne, at de, der ønsker at deltage, giver en melding – der skal nemlig ikke mangle drikkevarer til den store dag.