Christiane Schaumburg-Müller bekræfter forhold til rigmand
Christiane Schaumburg-Müller har i mange år dannet par med musikeren L.O.C., som hun også har sin tre-årige søn, Constantin, med.
I oktober kom det dog frem, at parret var gået fra hinanden, men nu har den 38-årige tv-værtinde atter fundet kærligheden.
Kæreste med rigmand
Ugebladet Her & Nu kunne i sidste uge afsløre, at den heldige mand er rigmanden Daniel Åxman, og da Christiane Schaumburg-Müller mandag aften var konferencier til modeshowet Charity Catwalk, bekræftede hun sit nye forhold.
"Vild med dans"-værtinden har for tiden travlt med arbejde og havde ikke yderligere kommentarer til det nye forhold.
I sidste uge afslørede hendes "Vild med dans"-kollega, Sarah Grünewald, at også hun har fundet kærligheden. Hun ønsker dog endnu ikke at afsløre, hvem det er.