Christopher og Cecilie afslører kønnet med bedårende video
Tilbage i november afslørede popstjernen Christopher og hans hustru Cecilie Haugaard, at der var en lille ny på vej i familien.
De har i forvejen datteren Noelle fra februar 2021, men hun skal altså snart vænne sig til tilværelsen som storesøster.
Og nu løfter parret altså også sløret for kønnet på deres kommende barn. Det gør Cecilie Haugaard på sin Instagram-profil med en bedårende video, hvor datteren Noelle og Christopher giver Cecilies mave en masser kys.
Noelle kan nemlig se frem til at få en lillesøster, mens Christopher fortsat kan se frem til at være ene hane i hønsegården.
Til billedet hun har lagt ud, skriver hun, at de glæder sig til at lillesøster kommer, men hvornår det bliver, må vi vente i spænding på at enten få at vide eller finde ud af.