6. apr. 2021
Af Karina Didriksen

Årgang 0-mor jubler: Har slået vild rekord

Christina Siguenza.
Christina Siguenza.
Foto: Lars H. Laursen
Christina Siguenza fra ”Årgang 0” er stolt over, at hun har gennemført en hård, fysisk udfordring.

I påsken satte Christina Siguenza sig et mål. Hun ville slå sin personlige rekord ved at gå 65 kilometer i den gode sags tjeneste.

Og det lykkedes. Det fortæller ”Årgang 0”-moren i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

- Kære alle. Jeg slog min personlige rekord ved at ramme mit ønskemål på 65 km på 16 timer og 14 minutter inklusive pauser på godt og vel 2 timer i alt! Pausetiden er faktisk ikke helt nok, men jeg havde svært ved at holde pause, skriver Christina på Instagram.

Ondt i ben og fødder

39-årige Christina Siguenza gik for organisationen Headspace, som hun er ambassadør for, og selv om det var de hårdeste kilometer i hendes liv, gennemførte hun med et smil på læben.

https://imgix.billedbladet.dk/aargang_0_mor2_1.jpg
Foto: Privat

- Jeg er vild glad, men virkelig, virkelig træt og har ligeledes meget ondt i mine ben samt fødder. Der var kun lidt blod imellem mine tæer. Håber på, at jeg ikke taber nogen negle denne gang. Dengang jeg gik 60, mistede jeg fire negle, og de er først nu groet ud igen, skriver Christina på Instagram og tilføjer:

- Jeg er stolt over at have nået mit mål, men også at vide, at jeg har sat fokus på Headspace. Og TAK til min kæreste, Per, som kom og hjalp mig med at gå de sidste 25 km.

Læs mere om: