Aldrig set før: Frederik Kølle med nyt om fremtiden med Caroline Fleming
Caroline Fleming og hendes kæreste doktor Stig-Frederik Kølle, af Caroline kaldt Frederik, åbner snart en klinik for skønhed og plastikkirurgi.
Klinikkens hjemmeside gør det klart, at man vil de tilbyde ”plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger med fokus på æstetik og naturlige resultater”.
Til Bogforum i Bella Center fortalte Frederik Kølle om de planer, han og Caroline har lagt med deres klinik.
- Vi håber, vi kan lave en ”soft opening” i løbet af de næste par uger. Og så satser vi på, at i slutningen af måneden, der kommer den store åbning, lyder det fra Frederik Kølle, der samtidig antyder, at pressen vil blive inviteret til åbningen.
Frederik og Caroline Fleming er stolte af klinikken
Frederik Kølle, der er plastikkirurg, vil kombinere sine kompetencer med Caroline Flemings sans for æstetik i klinikken, der hedder ”Caolin”.
- Vi har taget Carolines sans for elegance, og skabt noget, som ikke er set før. Det er jeg sikker på, at I også vil synes, når I får lov at se klinikken, siger Kølle, der understreger, at han og Caroline er meget stolte af deres fælles projekt.
Frederik siger også, at han og Caroline har mange ting i støbeskeen, hvilket de vil løfte sløret for løbende.
- Det hele kommer ikke på en gang, så vi starter stille og roligt. Men vi har mange ting på rejsen, som er i pipeline, og som jeg synes er meget spændende, kommer det fra Caroline Flemings kæreste Frederik Kølle.