Læs også
Godsejer Stig Gamborgs bisættelse: De danske kongelige sender smukke kranse
Familie og venner var samlet i Feldballe Kirke i Jylland for at tage en sidste afsked med Godsejer Stig Gamborg fra Møllerup.
Dronning Margrethes nære veninde og tidligere hofdame Lena von Lüttichau var ligesom mange andre i tårer ved kirken, da den kirkelige højtidelighed for hendes svigersøn sluttede på smukkeste vis.
Båren blev ført ud af kirken sammen med tre kranse fra den kongelige familie, og familien anført af Stig Gamborgs hustru Anne Sophie fulgte efter.
Ved rustvognen var der fællessang og tårer, mens regnen begyndte at dryppe ned fra tunge skyer.
Lena von Lüttichau støttede sig til familien og gode venner, da båren blev kørt væk.
Herefter var der gravøl hos Anne Sophie og hendes og Stig Gamborgs fire børn på Møllerup.