Catherine Danneskiold-Samsøe har personlig assistent
Som den jetset-forretningskvinde hun er, har grevinde Catherine Danneskiold-Samsøe naturligvis en personlig assistent til at planlægge sin hverdag. Det afslører Cath i ELLE, hvor hun har skrevet dagbog om sit program i februars modeuge.
"10.00 Min P.A. (personlig assistent red.) ankommer og går straks i gang med den lange liste af opgaver. Hun skal besvare modeuge-inivtationerne til shows og events, som jeg har opdelt i ja-tak- og nej-tak-bunker," skriver Cath Danneskiold-Samsøe i ELLE.
Catherine Danneskiold-Samsøe taler med sin assistent om de kommende dages program om eftermiddagen, men om aftenen er hun alene, konstaterer hun skælmsk i ELLE: "00.30 Går i seng med Philip Roth…hans roman Komplottet mod Amerika. P.t. går jeg kun i seng med Philip Roth!"