Dramatisk fødsel da lensgrevinde Charlotte Knuth fik tre nye hvalpe
Den første af de tre små var nemlig meget stor, så fødslen, der foregik i Dyrlægehuset i Nakskov, endte med kejsersnit. Nu er hvalpene vokset, har fået øjne og er blevet rigtig legesyge.
Hundene har alle fået navne, der begynder med Q. De to tæver hedder Quin-tessa og Quinta og hanhvalpen Quivive, men det er kun Quinta, der bliver på Knuthenborg Slot.
- Det er Lauras fjerde kuld, så nu er det tid til, at jeg beholder en hvalp, siger Charlotte Knuth, der har oplevet "de mest utrolige ting" sammen med Laura, der er dansk, svensk, polsk og international champion. Faderen til Lauras hvalpe er også international champion og hedder Sweetax Lex Lu-thor, i daglig tale dog bare Oscar. Han er noget yngre end Laura, "men det spiller jo ikke nogen rolle, når man kan lide hinanden", som lensgrevinden udtrykker det. I dag bor Quintessa hos en overlæge i Vestjylland, mens Quivive er havnet hos "en rigtig sød familie i Kolding."