21. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethes nære ven Kjeld Hillingsø holder 80 års-fest

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/hillingsoe_0.jpg
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Kjeld Hillingsø blev fejret fra morgenstunden, da han rundede 80 år. Fødselaren festede med sin familie, heriblandt fru Birgitta og datteren Ellen Hillingsø. På et senere tidspunkt skal der også fødselsdagshygges med de nærmeste venner – heriblandt dronning Margrethe og prinsgemalen.

Forleden var Kjeld Hillingsø og frue til kæmpefest på Fredensborg Slot i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, og i dag tirsdag 21. april er det hr. Hillingsø selv, der er i centrum som fødselar.

Regentparrets nære ven runder 80 år, og det blev fra morgenstunden markeret med en dejlig familiefest med deltagelse af blandt andre fødselarens kone Birgitta og datteren Ellen Hillingsø.

Kjeld Hillingsø fejrer sig selv og konen senere

- Jeg fejrer det med min familie, og vi skal have noget godt at spise og nyde det gode vejr, fortalte den pensionerede generalløjtnant, hvis hustru Birgitta tidligere i år fyldte 75 år, til BILLED-BLADET.

– Når vejret er varmere og på et tidspunkt, når vore venner ikke er af sted på sommerferie, vil vi holde en fest hjemme i privaten. Det bliver en hyggelig 155 års fest i anledning af min kones 75 års fødselsdag og min 80 års dag, sagde Kjeld Hillingsø, der allerede har lagt hus til en stor fest for de nære venner i år.

Det var nytårsaften, da Hillingsø-parret hjemme i privaten holdt udklædningsfest med blandt andre dronning Margrethe og prinsgemalen som gæster. Festen begyndte tidligt på aften den 31. december 2014 og fortsatte en del timer ind i dette år. Regentparret kørte først hjem lidt over to om natten den 1. januar.

Læs mere om: