2. okt. 2023
Af Marianne Singer

Duddi spreder igen julestemning på Valdemars Slot: Det bliver magisk

Duddi
Louise "Duddi" Iuel Albinus.
Foto: Lars H. Laursen
Louise "Duddi" Iuel Albinus og hendes mand, Nikolaj Albinus, inviterer sammen med operasanger Jens-Christian Wandt til december til endnu en stemningsfuld julekoncert i slotskirken på Valdemars Slot.

Igen i år vil julemusikken fylde den smukke slotskirke på Valdemars Slot på Taasinge, når Louise "Duddi" Iuel Albinus og hendes mand Nikolaj Albinus sammen med operasanger Jens-Christian Wandt lørdag den 16. december kl. 14.00 holder julekoncert på det kendte slot.

Sidste års julekoncert var en kæmpe succes og samtidig Valdemars Slots første større offentlige arrangement, efter at Duddi havde overtaget slottet få måneder forinden.

Holdt rørende tale

Dengang bød Duddi de mange gæster i slotskirken velkommen med en rørende tale.

- Kære Valdemars Slots venner, hvis nogle af jer havde fortalt mig for et år siden, at jeg ville stå her i dag i kirken fyldt med stearinlys, julestemning og glade mennesker, ville jeg ikke have troet på det. Dreams come true, begyndte hun sin tale.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-29/20221211_ll20407.jpg
Duddi holdt en rørende velkomsttale sidste år.
Foto: Lars H. Laursen

Dygtige musikere

Jens-Christian Wandt får igen i år selskab af to af Danmark mest efterspurgte klassiske musikere, Niklas Walentin på violin, og Alexander McKenie på klaver.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-29/20221211_lhl1713.jpg
Jens-Christian Wandt ved sidste års julekoncert med Niklas Walentin på violin og Alexander McKenie på klaver.
Foto: Lars H. Laursen

Programmet veksler mellem solosang, instrumentale indslag, og fællessang hvor alle i kirken synger med, blandt andet den elskede julesang "Dejlig er jorden".

Programmet er derudover fyldt med andre af julens smukke melodier, men også kendte toner for violin og klaver, blandt andet Bachs Air, Elgars "Salut d´amour", og Schuberts Ave Maria.

Meget taknemmelig

- Jeg er meget taknemmelig over at Louise Iuel Albinus og Nikolaj Albinus igen i år giver mulighed for at holde julekoncert i Valdemars Slot fantastiske kirke. Det rum er så fyldt med historie, storsålet og intimt på samme tid. Akustikken er enestående, og i skæret af de mange levende lys, opstår der en særlig magisk stemning som fylder en med ydmyghed og glæde. Det mærkede jeg meget stærkt da jeg gav julekoncert i kirken sidste år, lyder det blandt andet fra Jens-Christian Wandt i en udsendt pressemeddelelse.

Tryk her for at købe billetter til julekoncerten

Læs mere om: