1. jun. 2022
Af Stine Schou

Familiestriden om Valdemars Slot: Så meget har Louise Albinus betalt Caroline Fleming

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/untitled-1_52.jpg
Foto: Krestine Havemann, Jesper SUnesen og Lars H. Laursen
Slottet blev sat til salg sidste år for 165 millioner, men det er langt fra den endelige pris, som Caroline Flemings søster har betalt.

I slutningen af april kom det frem, at striden mellem de to arvinger til Valdemars Slot var endt med, at Louise ”Duddi” Albinus købte sin søster, Caroline Fleming, ud. Nu er prisen for slottet blevet offentliggjort i Tingbogen. Det skriver Se og Hør.

Prisen for Valdemars Slot blev 106.300.000 kr. - altså omkring 60 mio. kr. mindre end den oprindelige udbudspris.

De 106.300.000 kr. tilfalder Valdemars Slot Gods A/S, som Caroline Fleming og Duddi hver ejer halvdelen af. Derfor har Louise Albinus reelt betalt 53.150.000 kr. - altså halvdelen af salgssummen - for at overtage sin storesøsters andel og blive eneejer af slottet.

Da Louise Albinus overtog slottet den 15. maj, var det tomt. Møbler, tæpper, malerier, lysekroner – alt, der ikke er nagelfast – var testamenteret til hendes nevø, Caroline Flemings søn Alexander.

Derfor havde der få dage før overtagelsen holdt store flyttebiler på pladsen foran slottet, og Caroline Fleming var forbi og kunne sikre, at flyttefolkene fik det hele med. Inventaret vil komme på auktion i løbet af nogle måneder og al indtægt herfra tilfalder altså Alexander, der netop er fyldt 18 år.

Læs mere om: