6. sep. 2013
Af Casper Nielsen
Grevinde Anne Dorte sælger sommerhuset
Grevinde Anne Dorte af Rosenborg
Foto: Lars H. Laursen
Grevinde Anne Dorte er blevet en bekymring mindre. Midt i kampen mod en ondartet halskræft og sorgen over sin mands død, er det lykkedes hende at få solgt sit sommerhus i Gilleleje.
Den 65-årige grevinde Anne Dorte af Rosenborg har haft nok at tænke på i den seneste svære tid.
Men nu er hun da en bekymring lettere.
Sommerhuset i Gilleleje er blevet solgt.
Prisen lød på 585.000 kr. for den 46 kvadratmeter store sommerhus-perle, der ligger 500 meter fra Kattegat, skriver Se & Hør.
Grevinde Anne Dorte og hendes nyligt afdøde mand grev Christian har i flere år forsøgt at sælge deres sommerhus, som er fra 1961.
Greveparret havde først sat prisen til 1.265.000 kr. i 2007, men prisen er blevet løbende sat ned, og nu har en køber betalt 585.000 kr. for sommerhuset.