28. jan. 2023
Af Marianne Singer
Overvældende syn mødte gæsterne: Denne detalje kendte kun familien til ved grevinde Alexandras mors bisættelse
Grevinde Alexandra ankommer til bisættelsen med sin familie.
Foto: Kaspar Wenstrup
Ober Sankt Veit kirken i Wien var fyldt med duftende rosa blomster ved Christa Manleys bisættelse fredag, og det var der en særlig grund til, forklarede grevinde Alexandras kusine til BILLED-BLADET.
Et overvældende og magisk syn mødte gæsterne ved Christa Manleys bisættelse i Østrigs hovedstad Wien fredag.
Et blomsterhav af især blomster, deriblandt mange roser, i rosa nuancer lå omkring Christa Manleys båre, i form af både bårebuketter og rosenblade strøet henover gulvet.
Foto: Kaspar Wenstrup
Elskede rosa blomster
Og det var der en helt særlig grund til, fortalte grevinde Alexandras kusine, Michaela Heidinger, efter den kirkelige ceremoni i Ober Sankt Veit Kirken.
- Rosa blomster, især rosa roser, var Christas favorit, forklare hun til BILLED-BLADET.
Michaela Heidinger fulgtes til bisættelse med sin far, Heinz Nowotny, der er bror til Christa Manley.
Foto: Kaspar Wenstrup
Smukke bårebuketter
Her er et udvalg af de smukke rosa bårebuketter, som lå omkring Christa Manleys kiste:
Bårebuketten fra Christas bror, Heinz Nowotny og hustruen Gerda, med påskriften "I dyb sorg".
Foto: Kaspar Wenstrup
Både grevinde Alexandra og hendes søstres bårebuket og grev Nikolai og grev Felix og deres fætre og kusiners bårebuket var smykket med flotte bånd i kraftig rosa.
Foto: Kaspar Wenstrup
Kransen fra prins Joachim og prinsesse Marie med Christas favoritblomster, rosa roser.
Foto: Kaspar Wenstrup