
Står til at miste millioner: Nu reagerer grevinde Alexandra

Tidligere onsdag kom det frem, at grevinde Alexandra står til at miste millioner, da Wikifactory, som grevinde Alexandras ekskæreste Nicolai Peitersen står bag, er under konkursbehandling.
Ifølge SE og HØR har grevinde Alexandra investeret to mio. kr. i firmaet, og hun står nu til at miste pengene, hvis konkursen bliver en realitet.
Nu udtaler grevinden sig til samme ugeblad om sagen:
– Jeg vidste, at der er en risiko ved at investere i en startup-virksomhed, som Wikifactory jo er, siger grevinde Alexandra via sin presserådgiver Helle von Wildenrath til SE og HØR.
Grevinde Alexandra og prins Joachims yngste søn, grev Felix, har også investeret en million i firmaet, skriver SE og HØR, og han står på samme måde til at miste sine penge, hvis konkursen finder sted.
Wikifactory, som er en social platform, blev stiftet i 2021 og har i alle regnskabsår præsenteret underskud.

