Afsløring: Kronprinsessens frisør scorer nyt topjob
Det er en meget glad Søren Hedegaard, der afslører, at han 1. oktober tiltræder en ny stilling.
- Jeg skal være kreativ direktør hos Stuhr.
Smilet er stort, da frisør- og makeupartist Søren Hedegaard, afslører denne nyhed til BILLED-BLADET.
Så inspirende
- Jeg skal styre et helt hold af unge mennesker med forskellige opgaver. Det er så inspirerende og dejligt at arbejde med unge, så jeg er virkelig glad, forsikrer Søren Hedegaard.
Den 67-årige makeupartist og frisør, blev selv uddannet netop hos STUHR.
- Ja, for 44 år siden – i 1979, konstaterer Stuhrs kommende kreative direktør.
- Der er naturligvis meget, der har ændret sig siden, men man oparbejder jo nogle kompetencer om hår og makeup gennem 44 år, lyder det beskedent fra Søren Hedegaard.
Prisbelønnet frisør
Søren Hedegaard er et ikon i modebranchen og har i adskillige år været kronprinsesse Marys faste frisør.
Han har gennem årene modtaget flere priser. Blandt andet Danish Beauty Awards ærespris 2010, og, som den første nogensinde, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbunds hæderspris i 2011.
Her ses en meget overrasket Søren Hedegaard sammen med veninden Anja Alejdi, da hans navn i 2010 blev råbt op som vinder af Danish Beauty Award-prisen.
Intet at frygte
Kronprinsessen har dog intet at frygte.
- Jeg passer naturligvis forsat mine opgaver for kongehuset, lyder den trygge melding fra Søren Hedegaard, der privat danner par med skuespiller Preben Kristensen.