Allan Tornsberg helt færdig med kokain
- Jeg føler faktisk en form for ansvar i forhold til at fortælle, hvor glad jeg er for at være ude af mit misbrug, fortæller Allan Tornsberg, der for år tilbage var ude i et afhængighedsforhold, men for længst er ude af det igen.
- Det er jeg taknemmelig for. Jeg har et meget bedre liv i dag. Jeg vil gerne ud med budskabet om, at det kan lade sig gøre at komme videre. Selvom et liv med kokain kan give fornemmelsen af, at der er fuld fart på, og du er med, hvor tingene sker, pointerer Allan Tornsberg, at hans liv ikke er blevet kedeligt, efter han droppede kokainen.
- Jeg står ved, det jeg har lavet, men det vigtige budskab er, at man kan komme ud af det og få et rigtig skønt liv, fastslår Allan Tornsberg, der til daglig bor i New York. Han er dog i Danmark for øjeblikket for at underskrive kontrakten til den nye omgang af "Vild med dans".