Andrea Heick Gadeberg deler glædelig nyhed: Er kommet ind på drømmeuddannelse
Andrea Heick Gadeberg kan ikke kun juble over sin succesfulde karriere – hun kan også fejre, at hun netop er blevet optaget på sin drømmeuddannelse.
Det afslører hun i en story på Instagram.
Den 24-årige skuespiller deler glædeligt, at hun er kommet ind på Den Danske Scenekunstskole i Odense.
Andrea Heick Gadeberg er ikke den eneste, der fejrer sin optagelse på uddannelsen.
Hendes ”Sygeplejeskolen”-kollega Jesper Groth lykønsker hende på Instagram, hvor han kalder Andrea Heick Gadeberg for et af sine ”yndlingsmennesker”.
Også Olivia Joof, der spiller sammen med Andrea Heick Gadeberg i ”Dansegarderoben”, jubler over nyheden. Hun fortæller samtidig glædeligt, at hendes bror, Noam, skal gå på hold med skuespilleren, da han også er kommet ind på Scenekunstskolen.