Anette Oxenbølls vilde tilbehør: Sådan en taske ser man ikke hver dag!
Der er ingen tvivl om, at Anette Oxenbøll elsker farver, og hun er ikke bange for sjove og kreative løsninger.
Forleden var Anette Oxenbøll til premiere på AarhusRevyen, og her medbragte hun en fabelagtig taske, som man bestemt ikke lige ser hver dag.
Den 67-årige tidligere bakkesangerinde Anette Oxenbøll ankom til premieren med en ur-taske, som hun har fået af sin gode ven Tage Frandsen.
- Jeg har fået den af frisør Tage Frandsen, som er en meget kær ven. Vi har kendt hinanden i 45 år, og han er gudfar til min søn, fortæller Anette Oxenbøll til BILLED-BLADET.
- Han har købt den på Mallorca. Han syntes, den passede så godt til tossede mig og alle mine kollektioner, og det bedste er jo, at uret går, oplyser hun med et grin.
Den smarte ur-taske havde Anette Oxenbøll matchet med en smuk rød kjole og trenchcoat i skind – begge fra hendes egen tøjmærke NO. 1 By OX.
NO. 1 By OX er tøj i str. 38-56 og er skabt for at gøre en forskel i plus-size-tøjindustrien.
Anette Oxenbøll optræder ikke længere på bakken som en af de farverige bakkesangerinder, men hun har bestemt ikke lagt mikrofonen på hylden, fortæller hun.
- Jeg synger stadig rigtig meget. Blot ikke på Bakken mere, men til mange forskellige arrangementer, festivaler og så videre. De seneste år har jeg også sponseret diverse revyer med tøj, bl.a. Ganløse Revyen, Sønderborg og Revyperler, afslutter Anette Oxenbøll.
Se hendes vilde outfit med den smarte taske herunder.