Anette Støvelbæk i byen med sine store sønner
Det væltede ind med kendte til Grønnegårds Teatrets premiere på Tribadernes Nat, som spiller i Odd Fellow Palæets Have i Bredgade til 22. august. Anette Støvelbæk glædede sig mere end de fleste til en stor aften. Først og fremmest fordi hun skulle opleve sin mand, Lars Mikkelsen, i den mandlige hovedrolle overfor Ann Eleonora Jørgensen, men så sandelig også fordi hun var i nydeligt selskab til aftenen i friluftsteatret. Med sig havde Anette således sine og Lars Mikkelsens sønner, Lue og Thor. 20-årige Lue går på skuespillerskolen i Odense, og 14-årige Thor skal op i 8. klasse efter sommerferien. Lue havde i øvrigt sin veninde Silke med sig.
- Vi glæder os. Det bliver en dejlig aften, sagde Støvelbæk på vej ind i Odd Fellow Palæets Have. Lige som de fleste andre havde Anette og drengene tæpper og varmt tøj med sig, da det var en kølig og blæsende sommeraften. Til gengæld holdt det tørt. Blandt de mange andre gæster til premieren var Morten Grundwald, Sonja Oppenhagen og Uffe Ellemann-Jensen