28. dec. 2024
Af Helle Skram de Fries

Anette Werner dybt rørt over gribende gestus ved Jens Werners gravsted

Anette Werner.
Anette Werner.
Foto: Hanne Juul.
Den karismatiske dansedommer bliver mindet af mange, der har markeret deres medfølelse ved dansedommerems gravsted.

Den første jul uden sin elskede har naturligvis været svær for hustruen Anette Werner og børnene Nikolai og Isabella, der 9. juli mistede Jens Werner, der kun blev 59 år gammel.

Jens Werner var kendt og elsket af mange. Udover familien også de mange elever på danseskolen ”A&J Werner dans” i Værløse, de mange, der har mødt ham via ”Vild med dans” og i den professionelle danseverden, samt mange andre, der nåede at lære ham at kende.

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Krestine Havemann.

Rørt Anette Werner

På Jens Werners gravsted ved Hareskov Kirke er det tydeligt, at Jens Werner har haft stor betydning for mange.

- Det er så smukt, fortæller en meget rørt Anette Werner til det smukke billede af gravstedet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.

Jens Werners gravsted.
Jens Werners gravsted.
Foto: Privat.

Her pynter et væld af røde julestjerner og masser af gravlys, der skinner for Jens Werner på det fine gravsted, som Anette besøger ofte.

Blandt andet når hun går tur med familiens hund Ellie.

Det varmer naturligvis Anette Werner, at der er så mange, der mindes hendes elskede Jens og viser, at han absolut ikke er glemt.

Anette Werner.
Anette Werner.
Foto: Hanne Juul.

Minderne, og de spor Jens Werner har sat i denne verden, lever videre, og det er en trøst for familien i en svær tid.

Læs mere om: