3. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Anne Glad i en god sags tjeneste: Stråler i sprælsk påklædning med pufærmer

Anne Glad. 
Anne Glad.
Foto: Martin Høien
Anne Glad var tidligere i dag konferencier til et arrangement i en god sags tjeneste, og her var hun klædt i en sprælsk bluse med både pufærmer og farver med knald på.

Anne Glad var tidligere i dag konferencier ved et arrangement på Københavns Rådhus, hvor kronprinsesse Mary skulle afsløre Julemærket 2023.

”Kender du typen”-eksperten strålede på scenen, hvor hun var klædt i en bluse med både pufærmer og knald på farverne.

Blusen med pufærmer gav Anne Glads outfit et frisk og sprælsk pust, der komplimenterede både hendes mørkeblå, løse bukser og de friske, turkis pumps, hun bar, særdeles godt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-03/anne-glad.jpg
Anne Glad ved arrangementet, der fandt sted på Københavns Rådhus fredag den 3. november.
Foto: Martin Høien

Anne Glad Wagner er vicebestyrelsesleder i Julemærkefonden og var derfor konferencier til arrangementet, hvor kronprinsesse Mary skulle afsløre årets julemærke sammen med dets skaber, kunstner Lisa Grue.

Julemærket skal sætte fokus på at skabe bedre trivsel for børn, og indtægterne fra salget af julemærket går til de fem Julemærkehjem, der hvert år hjælper mange børn og unge, der kæmper med mistrivsel, ensomhed og mobning.

Arrangementet blev holdt i Festsalen på Rådhuset, og med konferencier Anne Glad som ordstyrer, blev der med forskellige oplæg sat fokus på, hvordan man bedst forbedrer børns trivsel.

Læs mere om: