Annemette Voss deler bedårende video af sin baby: Se lille Rita bryde ud i et strålende smil
I starten af året blev “Den store bagedyst”-vinder, Annemette Voss, mor for fjerde gang. I dag er datteren Rita knap tre måneder gammel, og bagestjernen har netop delt den mest bedårende video af familiens yngste medlem.
I videoen, som du kan se på Annemette Voss’ Instagram-profil, ses en lille Rita i strålende humør. Det vides ikke, hvad der foregår bag kameraet, men det får i hvert fald den lille pige til at bryde ud i det mest bedårende smil.
Annemette Voss vandt bagekonkurrencen på DR i 2013 og har sidenhen kastet sig ud i livet som selvstændig.
I dag lever tv-kendissen af sin Instagram-profil og det kreative univers, hun har skabt på sin egen webshop.
Tilsammen udgør det Voss’ professionelle dna, og her tilbyder hun blandt andet bagebøger, kunst og tekstildesigns, der alle bærer stærkt præg af hendes farverige personlighed.
I 2018 blev hun gift med Micky Fridthjof, som hun har sine to yngste børn, Luca og Rita, sammen med. Derudover har bagedyst-stjernen sønnerne Hugo-Sander og Ferdinand fra et tidligere forhold.