28. aug. 2022
Af af Luise Marie Bekker

Bente Eskesen kåret som Årets Dirch

Bente Eskesen
Bente Eskesen
Foto: Mikael Rieck
Den garvede revyskuespiller Bente Eskesen løber med prisen og 20.000 kroner under prisuddelingerne til Revyernes Revy.

Årest revykunstner – også kaldet Årets Dirch – er fundet.

Og prisen går til Bente Eskesen, der har mange år på bagen som teaterskuespiller og revykunstner.

– Det betyder temmelig meget. Jeg er meget, meget glad og stolt, siger 73-årige Bente Eskesen, der tror, at de 20.000 kroner, der følger med prisen sponseret af BILLED-BLADET, skal gå til en rejse.

I 1986 kom Bente Eskesen til København, hvor hun som freelance har stået på de fleste teaterscener.

Hun har spillet i masser af musicals og haft klassiske roller på f.eks. Det Ny Teater, Amagerscenen, Husets Teater, Nørrebros Teater, Betty Nansen Teatret, Glassalen i Tivoli, Røde Kro Teater og Det Kongelige Teater.

https://imgix.billedbladet.dk/190a5013.jpg
Bente Eskesen vinder Årets Dirch
Foto: Mikael Rieck

Og sammen med Jens Okking etablerede hun Klar Scene.

Skabte sine egne revyer

Men ikke mindst har Bente Eskesen spillet med i stribevis af revyer.

Gennem årene har hun medvirket i bl.a. i Rottefælden, Hjørring, Ebeltoft, Sønderborg, Pejsegården og i de meget originale Vera og Valde revyer i Vordingborg 1993-99, som hun skabte sammen med Chresten Speggers.

Og i 2007 startede hun Dragsholm Revyen, hvor hun både står på scenen som skuespiller og bag som direktør.

Bente Eskesen har vundet priser

Flere vil også kende hendes stemme særdeles godt. Hun har nemlig også lagt stemme til flere tegnefilmfigurer.

Bente Eskesen har modtaget er en prisvindende skuespillerinde, blandt andet vandt hun Marguerite Viby-prisen for rollen som dronningen i musicalen "Pippin".

Og i 2007 fik hun desuden Årets Reumert for bedste kvindelige birolle i Privatteatrets forestilling "Løgn og latin".

I 2013 blev hun årets æreskunstner ved Revyernes Revy. Og nu er hun altså tilmed Årets Dirch.

BILLED-BLADET sponsorerer Årets Dirch, som tildeles årets bedste revykunstner.

Med prisen følger en check på 20.000 kroner.

Læs mere om Revyernes Revy i BILLED-BLADET på torsdag.

Læs mere om: