Berigtigelse: Fredie-Pedersen ikke konkurs
I sidste uge viderebragte BILLEDBLADET.dk fejlagtigt oplysninger om, at danseren Gigi Fredie-Pedersen var personligt konkurs.
Dette angiveligt fordi Nykredit Realkredit havde indgivet konkursbegæring mod danseren, der, gennem sit anpartsselskab, står som ejer af dansefamiliens ejendom i Dragør.
Ejerskabet skulle være en konsekvens af, at Mickey Fredie-Pedersen tidligere har været erklæret konkurs og derfor ikke må eje noget.
Dette er imidlertid ikke sandheden ifølge Mickey Fredie-Pedersen. I går søndag den 8. juni udtalte han nemlig til avisen B.T.:
"Gigi har ejet selskabet i 12 år, siden hun var 14. Det er hendes opsparing. Jeg er bestemt ikke personligt konkurs," fastslår Mickey Fredie-Pedersen, der også fortæller til avisen, at Gigi har anket sagen til Landsskatteretten.
Familien Fredie-Pedersen arbejder nu på at afværge den truende tvangsauktion, så Gigi ikke mister sin opsparing.