6. okt. 2022
Af Marianne Singer

Blodrødt design: Ghita Nørby viste dronningen sin mest opsigtsvækkende kjole

Ghita Nørby ved onsdagens udstillingsåbning på Christiansborg Slot. 
Ghita Nørby ved onsdagens udstillingsåbning på Christiansborg Slot.
Foto: Martin Høien
Ghita Nørby fik sig onsdag eftermiddag en god snak med dronningen om den blodrøde festkjole, hun vakte opsigt med ved kunstnerballet på Christiansborg Slot i 2016.

Det var en særdeles veloplagt Ghita Nørby, der onsdag eftermiddag ved åbningen af særudstillingen "På de bonede gulve - Oplev de kongelige fester og ceremonier" på Christiansborg Slot, fik sig en god snak med dronning Margrethe om den nok mest opsigtsvækkende festkjole, hun har båret.

Således stoppede dronningen under rundvisningen op ved den blodrøde kjole designet af Nicholas Nybro, som Ghita Nørby bar ved kunsterballet på Christiansborg Slot i 2016.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-97442_0.jpg
Ghita Nørby ved dronningens aftenselskab for kunst og kultur i 2016.
Foto: Hanne Juul

En kjole, der i den grad skabte debat og overskrifter efterfølgende.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho7516.jpg
Ghita Nørby og designer Nicholas Nybro fremviser den blodrøde kjole, som skabte debat i 2016, til dronningen.
Foto: Martin Høien

Faldt for kjolen

Kort tid inden mødet med dronningen spurgte BILLED-BLADET, hvorfor hun dengang var faldet for kjolen.

- Jeg havde bare set den til en af dine modeshows og sagde så: "Gud, hvor er den flot! Jeg skal til en fest. Skal jeg ikke have den på? forklarede Ghita Nørby henvendt til Nicholas Nybro, som hun fulgtes med.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho7413.jpg
Ghita Nørby og Nicholas Nybro ved udstillingsåbningen i Riddersalen.
Foto: Martin Høien

Dejlig let

- Det er en fantastisk kjole, fordi den er så let. Den er ligesom en faldskærm, der folder sig ud, når man tager den på, lød det samstemmende fra Ghita Nørby og Nicholas Nybro.

- Jeg kunne med det samme lide den kjole. Den var sjov, men jeg drømte da ikke om, at den kunne blive et nummer i Cirkusrevyen. De kunne da lige have spugt mig først, sagde Ghita med et glimt i øjet, inden hun gik videre.

Nicholas Nybro har tidligere forklaret, at inspirationen til kjolen faktisk er blod og et rødt hjerte.

Glamourøs udstilling

Særudstillingen "På de bonede gulve - Oplev de kongelige fester og ceremonier" kan opleves på Christiansborg Slot fra den 6. oktober til den 18. december.

Her kan besøgende besøge de kongelige repræsentationslokaler, der danner ramme om nogle af rigets mest farverige og kendte gallakjoler.

Mere end 50 af de mest bemærkelsesværdige festrober og uniformer, deriblandt også kjoler båret af dronningen og kronprinsesse Mary, kreeret af store designernavne som Jesper Høvring, Nicholas Nybro, Lasse Spangenberg, Soeren Le Schmidt, Stine Goya og Uffe Frank, kan nærstuderes her.

Udstillingen er den største hidtil på Christiansborg Slot og den giver en smagsprøve på, hvordan dronningen bruger Christiansborg, og hvad det vil sige at være indbudt til alt lige fra folketingsbal, kunstnerbal og nytårskur til gallamiddage i anledning af statsbesøg og meget mere.

Læs mere om: