1. apr. 2009
Af af Signe Ravn
Brinck vil arbejde sammen med Ronan Keating
Brinck håber, at et fremtidigt samarbejde med Ronan Keating for alvor kan skyde gang i hans sangkarriere.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Det danske grand prix-håb ser kun fordele ved et samarbejde med den irske sanger og sangskriver.
På grund af de østeuropæiske landes dominans ved det internationale Melodi Grand Prix tyder meget på, at Brinck får svært ved at stryge til helt tops ved sangkonkurrencen i Moskva. Måske derfor er Brinck ved at sikre sig for at glide ud i den musikalske glemsel.
"Jeg synes, at ville være fantastisk at synge en duet med Ronan Keating. Men det er jo ikke sikkert, at han også synes det," forklarer Brinck til Ekstra Bladet.
Ronan Keating var medforfatter til Brincks vindersang 'Believe Again', men den danske sanger håber på et mere permanent samarbejde, og derfor er slagplanen klar: "Jeg arbejder på at blive venner med ham," forklarer Brinck i avisen.