24. mar. 2023
Af Julie Nolsöe

Bubber måtte tage afsted i mange timer kort efter fødslen: Det har været hektisk

Foto: Martin Høien
Bubber
Foto: Martin Høien
Tv-værten måtte forlade babyboblen bare få timer efter, at han var blevet far til sit femte barn

Den 58-årige tv-personlighed Bubber, som har det borgerlige navn Niels Christian Meyer, kunne torsdag dele den dejlige nyhed om, at han var blevet far til sit femte barn.

Sammen med hustruen Signe Rossing bød de velkommen til verden til en lille ny, som er deres andet fælles barn.

Den glade nyhed delte han i et opslag på Instagram, hvor en lille barnehånd ses på et billede, hvortil Bubber skriver "No. 5" med henvisning til, at det er hans femte barn.

Til Se og Hør uddyber han, at den lille ny er en pige, og at hun kom til verden på Herlev hospital kl. 23.38 natten til torsdag med en vægt på 3370,51 gram.

Bubber og Signe Rossing har i forvejen sønnen Alfred sammen.

Signe Rossing, Bubber og sønnen Alfred
Signe Rossing, Bubber og deres søn Alfred.
Foto: Jacob Ljørring

Derudover har Bubber tre børn med ekskonen Christina Ibsen, mens Signe Rossing også er mor til yderligere tre drenge.

Måtte haste afsted

Det var ikke længe, at Bubber fik mulighed for at nyde babyboblen og den seneste tilføjelse til familien, efter at de forlod hospitalet tidlig morgen for at tage hjem sammen.

Det afslører han overfor HER & NU, som taler med ham efter 6 timers arbejde med optagelser dagen efter fødslen:

- Det kunne ikke aflyses, så det har været hektisk, men jeg nåede det hele, og nu er jeg på vej hjem, så det glæder jeg mig til. Vi var først hjemme med baby og det hele ved halv fem tiden i morges, så det har været hårdt, fortæller Bubber til mediet.

Bubber fortæller også, at han nu vil holde fri i nogle dage, men at han ikke har planer om at holde barsel, da han som freelancer har travlt med flere forskellige projekter.

Læs mere om: