Anja Camilla Alajdi har tabt ni kilo
Kronprinsesse Marys smukke stylist og veninde, Anja Alajdi, fik fortjent kæmpe opmærksomhed på den røde løber foran det Kongelige Teater, i forbindelse med dronningens 70-års fødselsdag.
Her blev Anja Alajdi nemlig badet i blitzlysene, mens hun viste sin smukke skikkelse frem for de mange fotografer og den nysgerrige folkemængde, på Kongens Nytorv i København.
- Jeg har tabt nu kilo, og det føles dejligt! jublede den smukke stylist ifølge ugebladet Her & Nu.
Ifølge ugebladet har Anja Alajdi spist efter De Danske Vægtkonsulenters principper, men står det til Anja, skal hun endnu længere ned i vægt.
- Mit mål er at komme tilbage på den vægt, jeg havde som helt ung, og som jeg holdt indtil for et par år siden, fortæller Anja.
Anja der ellers træner sin krop meget havde ikke helt opdaget, at hendes vægt gennem et år havde sneget sig i vejret.
- Jeg fik lidt af et chok, da jeg kom på vægten hos De Danske Vægtkonsulenter, og det viste sig, at jeg havde taget 14 kilo på - pludselig var jeg meget motiveret for at tabe mig, fortæller Anja til Her & Nu.
Og motiveret, det må man så sandelig sige Anja har været - det sås tydeligt på den røde løber.