Erik Brandt sætter villaen til salg
For nylig kom det frem, at Margit og Erik Brandt havde sat deres sommerhus på Møn til salg, og Erik forklarede på det tidspunkt, at Margit efter sin sygdom ikke længere kunne klare den lange køretur derned fra parrets hjem på Østerbro.
Men nu melder SE og HØR, at det celebre par har besluttet også at afhænde deres dejlige villa på 314 kvadratmeter og har sat herligheden til salg for 18,9 millioner kroner. Og grunden er simpel.
"Margit er lidt for skrøbelig. Det er for stort et menageri for hende, så vi vil gerne flytte til en penthouselejlighed," forklarer Erik Brandt, der er optimistisk i forhold til at få solgt huset, til SE og HØR: "Det mener jeg nok. For et par år siden blev vi budt 24 millioner for den. Siden har markedet ændret sig, og derfor er prisen, som den er."