Fritz Schur forærer sit slot væk
De kongelige og kendte kommer altid, når Fritz SCur kalder til fester på Christianholm slot i Klampenborg. Han er kendt for at holde nogle fantastiske fester for det absolutte jet set, men nu lakker det mod enden på festerne på det lille slot nord for København.
Fritz Schur, der er kendt for at have magtfulde bestyrelsesposter i store, danske virksomheder, vil nemlig forære slottet bort for at fremme nordisk samarbejde og udvikling.
- Det, jeg gerne vil, er, at ejendommen i Klampenborg skal blive et center for nordisk kunst og kultur. Den skal være et sted, hvor en norsk komponist, forfatter eller videnskabsmand kan bo i en periode og møde 8-10 andre personer i et kreativt miljø. jeg har set det i Italien og det er fantastisk, siger Fritz Schur til den norske avis Faninasavisen.